Du er her: GenereltNyhedsarkivSommerlejr 2009

Sommerlejr 2009

Sommerlejr09 1Den årlige sommerlejr for museets frivillige stab er netop afsluttet. Der er tale om en uge, hvor der arbejdes med mange forskelligartede opgaver lige fra flyrestaurering til bygningsvedligeholdelse.


Sommerlejren har gennem årene haft overordentlig stor betydning for Danmarks Flymuseum. Der gennemføres projekter, som er med til at udvikle museet og højne standarden. Det forefaldende arbejde, der udføres, er med til at spare store beløb på den almindelige vedligeholdelseskonto.

Deltagerne beskriver i alt godmodighed sommerlejren som en arbejdslejr. Det skal dog ikke tages mere bogstaveligt end at de vender tilbage år efter år, de fleste deltagere er gengangere som har deltaget i 5, 10 eller 15 år, man kan blive helt afhængig af at være med til, at yde en god indsats som gør en synlig forskel. Udover arbejdet er der dog også tid til et godt socialt samvær med både flyvning, udflugt og fællesspisning.


Den efterfølgende fotoserie viser klip fra nogle af aktiviteterne.

Sommerlejr09 2Restaureringsarbejdet på De Havilland D.H.Dove fra 1956 er til dato udført i lejede lokaler på Stauning Lufthavn. Under sommerlejren blev projektet flyttet til Danmarks Flymuseums egen værkstedshangar, hvor der er blevet ledig plads, efter C-47 projektet er afsluttet.
   
Sommerlejr09 3
Sommerlejr09 4
Under sommerlejeren blev et skulptur opstillet ved indgangspartiet. Der er tale om en støtte med aerodynamiske former udført i poleret rustfri stål.
 
Sommerlejr09 5
Sommerlejr09 6
Et af de større projekter var opstillingen af et reolsystem til opmagasinering af dele til 7 fly. Der er tale om restaureringsprojekter, museet har opmagasineret på forskellige lokaliteter.

Sommerlejr09 7
Almindelig bygningsvedligeholdelse i form af malearbejde blev der også tid til.

Sommerlejr09 8
I værkstedet blev der arbejdet med restaureringen af en gammel 3 hjulet tankvogn.

Sommerlejr09 9Istandsættelsen af Enstrom helikopteren efter en større landingsskade blev påbegyndt under sommerlejren 2008. Efter et års ophold i værkstedshangaren kunne den så i år flyttes ind i udstillingen.

 

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum