Du er her: GenereltNyhedsarkivDanmarks Flymuseum til Airshow Skrydstrup

Danmarks Flymuseum til Airshow Skrydstrup

Skrydstrup2010-0

Den 6. juni afviklede Flyvevåbnet det årlige Airshow på Flyvestation Skrydstrup. I år var det et jubilæumsarrangement i anledningen af Flyvevåbnets oprettelse for 60 år siden.

Vejret var strålende, der har aldrig tidligere været så mange tilskuere til et Åbent Hus arrangement i Flyvevåbnet. 

Danmarks Flymuseum deltog i både flyveopvisning og med udstilling i den historiske afdeling.


Et større område var afsat til at vise Flyvevåbnets historiske udvikling fra etableringen 1. oktober 1950 og frem til det moderne Flyvevåben, vi har i dag.

Skrydstrup2010-2 
Flyvevåbnets Historiske Samling, Karup havde opbygget et udstillingsområde med mange fine og interessante effekter, fly og plancher til at belyse udviklingen i det danske Flyvevåben.

Skrydstrup2010-3Danmarks Flymuseum deltog i den historiske udstilling med fly og plancher. Publikum udviste stor interesse og spørgelyst. Der blev besvaret mange spørgsmål og uddelt mange brochurer, hvilket forhåbentligt har inspireret til et museumsbesøg hos Danmarks Flymuseum. 
 

Skrydstrup2010-1Hendes Majestæt Dronningen var blandt tilskuerne til Åbent Hus arrangementet. Der blev tid til at besigtige det historiske område. Her ses Dronningen i godt humør ved Danmarks Flymuseums udstilling.

Skrydstrup2010-4Flyveopvisningen bød på mange spændende indslag.  Ikke alene de moderne luftfartøjer, der anvendes i dag, blev demonstreret. Der var også mange historiske fly på vingerne.

Skrydstrup2010-5
Skrydstrup2010-6
Skrydstrup2010-7
Skrydstrup2010-8Desværre var museets de Haviland Tiger Moth udsat for et uheld, et vindstød ramte luftfartøjet skråt bagfra under landing. Maskinen gik ind i et "Ground Loop" d.v.s. den roterede om sig selv som en vejrhane. Landingsunderstellet blev overbelastet og brød delvist sammen.

Skrydstrup2010-9Allerede to dage efter uheldet med museets Tiger Moth var skaden udbedret og maskinen stod igen på egne ben, hvorefter den blev fløjet til Stauning Lufthavn.

Skrydstrup2010-10Ved Flyvevåbnets Historiske Samlings udstilling kunne man se den F-100, der skal udstilles i Flyvevåbenmuseet ved Danmarks Flymuseum senere på året. Luftfartøjet er under restaurering ved Flyvevåbnets pensionister på Flyvestation Skrydstrup. 

 

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum