Du er her: Generelt


Velkommen!
Velkommen til Danmarks Flymuseums hjemmeside. Siden indeholder meget information om museet, billeder fra arrangementer, billeder og historie om hvert enkelt fly i samlingen samt meget mere.
      Om museet
Danmarks Flymuseum er et 7600 m² stort, moderne og levende flymuseum med 50 danske og udenlandske luftfartøjer fra 1911–2000. Bl.a. svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere.

Fotos fra Stauning Airshow 2013

Rally2013-0Danmarks Flymuseums flyvedygtige luftfartøjer deltog i Stauning Airshow 2013, som blev afviklet i forbindelse med det 46. Internationale KZ Rally for KZ & Veteranfly Klubbens mange danske og udenlandske medlemmer.
Som noget nyt var arrangementet flyttet fra juni til august og flyveopvisningen blev gennemført i et samarbejde mellem KZ & Veteranfly Klubben, Danmarks Flymuseum og Ringkøbing Fjord Jazz Festival. 
Over 3000 personer overværede flyveopvisningen. 

Læs mere...
 

Stauning Airshow 10. august kl. 13-17

annonce airshow2013-0

I dagene den 9. - 11. august afvikler KZ & Veteranfly Klubben det 46. Internationale KZ Rally for klubbens mange danske og udenlandske medlemmer.
 
Som noget nyt vil KZ & Veteranfly Klubben, i samarbejde med Danmarks Flymuseum og Ringkøbing Fjord Jazz Festival, være værter ved et storstilet airshow lørdag den 10. august, med et spændende program for hele familien.

På jorden vil der være en lejr med telte, fly og veteranbiler samt effekter fra WWII, ligesom der vil være messestande med flyrelaterede tilbud og workshops, hvor man kan lære lidt om, hvordan man bygger et fly.

Billetten til Stauning Airshow giver også fri adgang til Danmarks Flymuseum og adgang til jazzfestivalen til reduceret pris.

Du kan holde dig opdateret på stauning-airshow.dk og følge programmet efterhånden som det udvikler sig.

Vel mødt til en spændende weekend på Stauning Lufthavn!

 

Udstilling af katapultsæder

Katapult-0Gennem Flyvevåbnets Historiske Samling har Danmarks Flymuseum lånt et antal katapultsæder. Under museets sommerlejr har nogle af de frivillige hjælpere arbejdet med at gøre sæderne klar til udstilling.

Udstillingen viser en udvikling fra den første generation af katapultsæder frem til et moderne sæde som det der i dag anvendes i nutidens jagerfly f.eks F-16.


Læs mere...
 

Enstrom F-28A er nu komplet

Rotorblade-0Morten Larsen, der i 2008 skænkede helikopteren SE-HFX til Danmarks Flymuseum, har på sin maskinfabrik fremstillet nogle nye beslag, så det er blevet muligt at montere et sæt rotorblade. Maskinen har i flere år stået uden.

De tre manglende rotorblade var det sidste udestående i forbindelse med istandsættelsen af helikopteren, der ved et landingsuheld for en del år siden fik alvorlige skader på halesektion og rotorblade. SE-HFX der er af typen Enstrom F-28A fremstår nu komplet og meget præsentabelt i udstillingen.

Læs mere...
 

Side 12 ud af 32

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum