Du er her: Generelt


Velkommen!
Velkommen til Danmarks Flymuseums hjemmeside. Siden indeholder meget information om museet, billeder fra arrangementer, billeder og historie om hvert enkelt fly i samlingen samt meget mere.
      Om museet
Danmarks Flymuseum er et 7600 m² stort, moderne og levende flymuseum med 50 danske og udenlandske luftfartøjer fra 1911–2000. Bl.a. svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere.

Danmarks Flymuseum til Airshow Skrydstrup

Skrydstrup2010-0

Den 6. juni afviklede Flyvevåbnet det årlige Airshow på Flyvestation Skrydstrup. I år var det et jubilæumsarrangement i anledningen af Flyvevåbnets oprettelse for 60 år siden.

Vejret var strålende, der har aldrig tidligere været så mange tilskuere til et Åbent Hus arrangement i Flyvevåbnet. 

Danmarks Flymuseum deltog i både flyveopvisning og med udstilling i den historiske afdeling.

Læs mere...
 

Flyveopvisning lørdag den 12/6 kl. 13:30

Rally2010-presmed0Lørdag den 12. juni afholder KZ & Veteranfly Klubben det årlige KZ-Rally.

Det er 43. gang at klubbens flyvende medlemmer og en lang række gæster fra ind- og udland samles til træf i Vestjylland. Der forventes i år op imod 200 deltagende fly.

Arrangementet strækker sig over flere dage, men lørdag 12. juni kulminerer det med en 3 timers opvisning i tidsrummet 13.30 - 16.30. Billetten til flyveopvisningen giver fri adgang til Danmarks Flymuseum.

Læs KZ & Veteranfly Klubbens pressemeddelse under "Læs mere".

Læs mere...
 

Hummel Bird til museet

Hummel Bird s

Danmarks Flymuseum har i maj 2010 indlemmet endnu et fly i samlingen. Der er tale om et hjemmebyggerfly af typen Hummel Bird, et lille lavvinget énsædet helmetalfly. Spændvidden er kun 6,4 meter. Tomvægt 186 kg. Motoren er en 48 hk. to cylindret motorcykelmotor. Luftfartøjet er bygget af mangeårigt medlem af museets bestyrelse, tidligere motorcykelforhandler og racerkører, Vagn Stevnhoved fra Grenå. Vagn gik bort i november 2009 efter nogle års tiltagende sygdom, han startede byggeprojektet da han blev pensionist i 1995, og efter tre år var flyet klart til prøveflyvning.

Læs mere...
 

Klargøring af flyvedygtige fly

syn-echBegyndelsen af maj er en hektisk periode for Danmarks Flymuseum, det er her den flyvende del af museet starter sæsonen. De luftfartøjer, som der skal flyves med, skal afkonserveres efter et halvt års vinteropbevaring, herudover bliver der udført et obligatorisk årligt eftersyn. Det er museets piloter og flyteknikere, der forestår dette arbejde. Der skal værnes om de gamle klenodier, det er derfor nødvendigt, at arbejdet udføres med stor omhu. Her ses museets tekniske chef Jørgen Skov Nielsen i færd med at kontrollere eftersynet, der er udført på den gamle dobbeltdækker fra 1941.
Under "Læs mere" ses de luftfartøjer, flymuseet forventer at have i luften i 2010. (luftfotos Thorbjørn B Sund)

Læs mere...
 

Side 20 ud af 31

Copyright 2017 Danmarks Flymuseum