![]() Velkommen til Danmarks Flymuseums hjemmeside. Siden indeholder meget information om museet, billeder fra arrangementer, billeder og historie om hvert enkelt fly i samlingen samt meget mere. |
![]() Danmarks Flymuseum er et 7600 m² stort, moderne og levende flymuseum med 50 danske og udenlandske luftfartøjer fra 1911–2000. Bl.a. svævefly, veteranfly, jagerfly og helikoptere. |
Gennem Flyvevåbnets Historiske Samling har Danmarks Flymuseum lånt et antal katapultsæder. Under museets sommerlejr har nogle af de frivillige hjælpere arbejdet med at gøre sæderne klar til udstilling.
Udstillingen viser en udvikling fra den første generation af katapultsæder frem til et moderne sæde som det der i dag anvendes i nutidens jagerfly f.eks F-16.
Morten Larsen, der i 2008 skænkede helikopteren SE-HFX til Danmarks Flymuseum, har på sin maskinfabrik fremstillet nogle nye beslag, så det er blevet muligt at montere et sæt rotorblade. Maskinen har i flere år stået uden.
De tre manglende rotorblade var det sidste udestående i forbindelse med istandsættelsen af helikopteren, der ved et landingsuheld for en del år siden fik alvorlige skader på halesektion og rotorblade. SE-HFX der er af typen Enstrom F-28A fremstår nu komplet og meget præsentabelt i udstillingen.
Søværnets værftsvirksomhed Orlogsværftet i København har gennem tiden bygget adskillige luftfartøjer bla. den Avro 504 og Hawker Dankok som udstilles i museet. De er begge engelske konstruktioner bygget i Danmark på licens i midten af 1920'erne i et antal på henholdsvis 3 og 12 stk. Mellem de to fly er opsat en 10 m. lang fotostat. Motivet er fra Orlogsværftets flyværksted, udstillingen er suppleret med værkstedsborde, værktøj og maskiner fra værkstedet. Effekterne er fremskaffet af Flyvevåbnets Historiske Samling.
Link til flysider: Avro 504 og Hawker Dankok
Motor udstillingen ved Danmarks Flymuseum er her i foråret blevet omorganiseret. Via lån fra Statens Forsvarshistoriske Museum og Flyvevåbnets Historiske Samling har det været muligt at opdatere udstillingen med nogle meget fine motorer. Flere af disse er opskåret, herved får gæsterne mulighed for at studere motorernes funktion og opbygning på nært hold.
Tryk på "Læs mere" for flere fotos.
Copyright 2017 Danmarks Flymuseum