top of page

Douglas C-47A Dakota

Ejet af museet

Flyvedygtig

I udstillingen

Restaureringsprojekt

Danmarks-Flymuseum-nov2025-500k-FlyingOctober-5651.jpg
Se alle

De første to af Flyvevåbnets C-47 blev købt hos SAS i 1953, og de var den civile version, DC-3, som måske er verdens bedst kendte transportfly. Disse to blev hovedsageligt anvendt til transport af personel og som VIP-fly. I 1956 fik Flyvevåbnet yderligere seks C-47A som våbenhjælp. – Det første DC-3 fly fløj første gang den 17. dec. 1935, og da Douglas stoppede produktionen, var der lavet i alt 10.665.

Har man været tjenestegørende i Flyvevåbnet, har man sikkert haft glæde af – eller i hvert fald hørt om – ICETRAIN. Icetrain stammer fra isvinteren 1955-56, hvor Storebælt var ”lukket”, og hvor man etablerede en luftrute mellem Værløse og de jyske flyvestationer. Icetrain fortsatte i flere år, og det var en bekvem – og billig – transportform.

Flyvevåbnet havde glæde af C-47 i 29 år, og for blot at nævnte nogle få opgaver: eftersøgning, luftfotografering, miljøflyvninger, indsats i Congo og ikke mindst opgaver i Grønland

(ofte med skiunderstel). C-47 fløj sidste gang den 30. juli 1982, og det markerede man med at flyve Danmark rundt i en fire-skibs formation.

Dakotaen med registreringen K-687 er den eneste af Flyvevåbnets C-47'ere, der har fløjet i Grønland monteret med ski under hjulene. Den kom til Danmarks Flymuseum i 2002, her har den gennemgået en omfattende restaurering inden udstilling i afdelingen med Flyvevåbenmuseet.

Sæder

Spændvidde

28,96 m

Længde

19,65 m

Tomvægt

7.967 kg

Fuldvægt

12.500 kg

Rejsefart

298 km/t

Max fart

370 km/t

Landingsfart

– km/t

Rkkevidde

2.400 km

Tophøjde

7.346 m

Motor

2 stk. 1200 HK Pratt & Whitney R-1830-92 Twin Wasp

Se alle
bottom of page