Flyrestaurering

Restaurering og bevaring af historiske fly
En vigtig del af Danmarks Flymuseums arbejde er restaurering af fly. Gennem årene har museet bevaret en række historiske fly for eftertiden. Hidtil er der anvendt over 2 mio. kr. på restaurering, primært til materialer, da størstedelen af arbejdet udføres af frivillige på museet og rundt om i landet.
For at sikre en høj standard har Danmarks Flymuseum sin egen tekniske organisation med en teknisk chef. Det er nødvendigt, både for at flyene er sikre at operere og for at de fremstår præsentable – både i udstillingen og ved arrangementer.
Jagergruppen Stauning er museets restaureringsgruppe, som startede i 1997, for tiden består den af 15 mand. Det er hovedsagligt gamle militære fly de restaurerer til udstilling.
Gruppen har indtil nu restaureret transportflyet C-47 Dakota, målslæbningsflyet Firefly, passagerflyet De Havilland Dove, Shell tankbil, færdigmalet Catalinaen, DC-7 forkroppen fra SAS, taxiflyet Corvette, samt andre opgaver. Sidste restaurering er Spitfiren - museets Gate Guard udenfor. På nuværende tidspunkt arbejdes der på en (R) F-84 G Thunderjet, en større opgave - fra skrot til fly.
Vedligeholdelse af flyvedygtige fly
En stor del af museets fly holdes i flyvedygtig stand og skal derfor gennemgå samme vedligeholdelsesrutiner som almindelige privatfly. Museet råder over ca. 18 flyvedygtige fly, og hvert fly har et fast team på 2–3 frivillige. Teamets opgaver er at fremvise flyene, holde dem i kosmetisk god stand og deltage i den tekniske vedligeholdelse.
Flere af museets piloter er uddannede flymekanikere og står for ledelse og kontrol af eftersynene. Flyene gennemgår årligt et eftersyn i to faser: Første fase finder sted i oktober, hvor flyene konserveres for vinteren, og anden fase i maj, hvor de klargøres til den kommende flyvesæson.
For at holde flyene operative i sæsonen fra 1. maj til 1. oktober lægger frivillige piloter og mekanikere hvert år hundredvis af timer i vedligeholdelsesarbejdet.


Gloster Meteor Mk. 8
B-499
Arbejdet afsluttet april 2000
Restaureret til udstilling

Noorduyn Harvard II B
309
Arbejdet afsluttet maj 2000
Restaureret til flyvedygtig stand

De Havilland D.H.C.1 Chipmunk
OY-FLV
Arbejdet afsluttet 2002
Restaureret til flyvedygtig stand

Noorduyn Harvard II B
306
Arbejdet afsluttet Marts 2003
Restaureret til udstilling

Republic F-84G Thunderjet, KP-X
306
Der arbejdes på projektet
Restaureret til udstilling

De Havilland D.H.C.1 Chipmunk
OY-DHJ
Der arbejdes på projektet
Restaureres til flyvedygtig stand

KZ VII
O-622
Arbejdet afsluttet 2017
Udlånt til Aalborg Forsvars- og Garnisionsmuseum

KZ VII
OY-AAU
På depot
Ingen konkrete planer

Dakota C-47
K-687
Arbejdet afsluttet 2009
Restaureret til udstilling

De Havilland D.H. Dove
OY-DHZ
Arbejdet afsluttet 2013
Restaureret til udstilling

Rearwin 9000 Sportster
OY-AVJ
På depot
Ingen konkrete planer

KZ (IX) Ellehammer 1909 (replika)
OY-ACE
Delvist restaureret - ca. 75%. Mangler kun ny krop
Restaureres til flyvedygtig stand

KZ II Træner
OY-???
Delvist restaureret - ca. 25%. Ingen konkrete planer
Restaureres til flyvedygtig stand

De Havilland D.H.82A Tiger Moth
OY-DVP
Totalrestaurering, ingen konkrete planer
Restaureres til flyvedygtig stand

Piper J-4 Coupé
OY-???
Totalrestaurering, ingen konkrete planer
Restaureres til flyvedygtig stand

Auster V J/I Autocrat
G-AFWN
Totalrestaurering, ingen konkrete planer
Restaureres til flyvedygtig stand

Shell Tankbil
-
Arbejdet afsluttet 2011
Restaureret til køredygtig stand

