KZ II Kupé
Ejet af museet
Flyvedygtig
I udstillingen
Restaureringsprojekt
KZ II Kupé er bygget med krop af stålrør, vinger af træ og beklædning i finér og lærred. Typen blev bygget af Skandinavisk Aero Industri i et antal af 14 gennem årene 1937 - 1940.
Bæreplanene er hængslet til et centralplan, således at de kan klappes tilbage langs kroppen og flyet måler da i bredden kun 4,5 meter. Prototypen til KZ II Kupé fløj første gang 11. december 1937. Tre fly eksisterer stadig, heraf to i Danmark (luftdygtige) og et i Schweiz.
Ved besættelsen i 1940 var OY-AEA ikke prøve fløjet, hvilket blev dets redning, idet så godt som alle danske fly gik tabt under besættelsen.
OY-AEA kom i 1944 til Sverige (SE-ANR), senere til Finland (OH-SPJ, OH-KZT) og det kom tilbage på dansk register i 1959.
Flyet blev i 1985 solgt af Hans Røy, Ringkøbing, til Danmarks Flymuseum.
