top of page

WAP 2.01

Ejet af museet

Flyvedygtig

I udstillingen

Restaureringsprojekt

Danmarks-Flymuseum-nov2025-500k-FlyingOctober-5651.jpg
Se alle

WAP 2.01 er en hel-komposit, lukket ultralet flyvemaskine for 2 personer placeret side om side. Maskinen er udført i avancerede plastkompositter, det betyder, at den er fast og hård med en glat overflade.

Maskinen er meget aerodynamisk i sit design og layout. Ingen vingestræbere eller barduner. Vingen er fritbærende, de kan demonteres af 2 mand på ca. 6 minutter. Kabinen er helt lukket med et canopy, der kan åbnes i begge sider og dermed gør ind- og udstigning nem og enkelt.

Med motoren placeret bag cockpittet og med en skubbende propel opnås for det første, via det store canopy og placeringen side-by-side, et flot panorama udsyn for begge personer, dernæst opnås en effektiv beskyttelse af propellen mod stenslag og lignende ved kørsel på jorden og de ikke altid lige gode startbaner, som bruges i forbindelse med UL-flyvning.

WAP 2.01 har gode start-, landings- og stigeegenskaber. En græsmark på 200 meter er nok for start og landing. Hastigheden er 130 km i timen. Rækkevidden på en tankfuld (50 liter) er ca. 250 km.

Maskinens layout, design og konstruktion er foretaget af en tre-mands gruppe bestående af ingeniør og flykonstruktør Helge Petersen, Kai Christensen og Jens Wendell.

Udvikling og produktion er foregået hos Wendell Aircraft Production A/S Hasle på Bornholm.

Luftfartøjet er overdraget til Danmarks Flymuseum til museumsbrug april 2006, der er tale om prototype nr. 2, som har været anvendt i.f.m. prøveflyvningsprogrammet.

Sæder

2

Spændvidde

10,96 m

Længde

6,12 m

Tomvægt

210 kg

Fuldvægt

450 kg

Rejsefart

130 km/t

Max fart

190 km/t

Landingsfart

68 km/t

Rkkevidde

Tophøjde

– m

Motor

Hirth 2704. 50hk.

Se alle
bottom of page